Jeg kan bestemt give Anders min bedste anbefaling.

Jeg har kommet hos Anders af flere omgange i forbindelse med genoptræning af knæ efter skade samt diverse smerter/irritationer i arm pga kontorarbejde.

Anders har hver gang taget mine skavanker alvorligt og lyttet og behandlet mine problemer på en yderst kompetent måde. Jeg har stor tillid til hans behandlinger, da han netop ser hele kroppen som en helhed, hvilket gør, at man ikke evt bare “flytter problemet” men i stedet får behandlet sin skade samt forebygger, at man får en ny.

Da jeg generelt er et yderst aktivt menneske, har det betydet meget for mig, at Anders har givet mig input til nye måder at gribe min træning an på samt opdateret mig med ny viden og forskning. Han er god til at forklare og generelt altid venlig og empatisk.

 

/Tina Larsen