De akutte skader kommer som følge af et pludseligt opstået traume, mens overbelastningsskaderne ofte udvikler sig over længere tid. De akutte skader kan være meget svære at undgå, mens overbelastningsskaderne opstår i forbindelse med, at vi træner og belaster knogler, ledbånd og muskler. Derved sker der små mikrotraumer i vævet. Disse traumer giver anledning til en øget genopbygning af vævet. Normalt mærker vi kun disse mikrotraumer som en let ømhed; men hvis ikke kroppen formår at genopbygge vævet mellem træningspassene, vil denne ømhed erstattes af en smerte. Dette ses ofte hos løbere, der ikke får tilstrækkeligt restitution. Derfor er det vigtig at overholde fridagene i træningsprogrammet.  

Er skaden sket, og man dermed ender med at få påført sig en skade, er det vigtigt at tænke på restitutionen, men også at kigge på, hvilken alternativ træning – den såkaldte crossovertræning – man kan benytte sig af. At være skadet betyder nemlig ikke nødvendigvis, at man skal holde sig helt fra træning. I stedet kan man kigge på alternativ træning såsom cykling, svømning og styrketræning. Man bør også tage udgangspunkt i smertens placering og spørge en fagekspert til råds. En god tommelfingerregel er dog, at træningen ikke må fremprovokere de allerede kendte smerter.

På de følgende sider gennemgår vi nogle af de hyppigste knæ-, underbens- og fodskader hos løbere. Vi beskriver ikke skader i hofteregionen, da de ikke er så hyppige blandt de løbeskader, som jeg ser. Ofte er de en følgevirkning af enten fod- eller knæproblemer, og disse bør derfor løses først. Tilmed er hofteproblemer ofte meget komplicerede, og blandt andet nerveforsyningen omkring hoften gør, at mange forskellige skadestyper symptomatisk set vil ligne hinanden. Oplever du smerter i hofterne ved løb, bør du derfor opsøge en læge eller en osteopat.