Slidgigt i hoften – symptomer, træning og behandling
Slidgigt i hoften, også kaldet hofteartrose, er en almindelig ledtilstand, som især ses med stigende alder. Men det er vigtigt at vide, at forandringer i hofteleddet ikke nødvendigvis medfører smerter.
Nogle mennesker har tydelige artroseforandringer på røntgenbilleder uden at have særlige gener. Omvendt kan man opleve smerter omkring hoften, uden at årsagen er artrose.
Derfor er det ikke alene et røntgenbillede, der afgør, hvordan hoften har det. Symptomer, bevægelighed, funktion og en grundig klinisk undersøgelse er mindst lige så vigtige, når man skal forstå smerterne og planlægge det videre forløb.
Hvad er slidgigt i hoften?
Slidgigt i hoften kaldes også hofteartrose. Det er en tilstand, hvor der sker gradvise forandringer i hele hofteleddet. Det kan blandt andet omfatte ledbrusken, knoglen under brusken og de omkringliggende ledstrukturer.
Artrose bliver ofte beskrevet som slid på brusken, men det er en forenkling. Hofteartrose er en biologisk proces, hvor leddets væv ændrer sig over tid. Alder, arvelige forhold, tidligere ledskader og hofteleddets anatomi kan have betydning for udviklingen.
Det er vigtigt at understrege, at artroseforandringer ikke nødvendigvis giver smerter. Der er ikke altid en direkte sammenhæng mellem graden af forandringer på et røntgenbillede og de symptomer, man oplever.
En artrosediagnose betyder heller ikke, at man skal holde op med at være fysisk aktiv. Tværtimod er bevægelse og tilpasset træning centrale elementer i håndteringen af hofteartrose.
Typiske symptomer på hofteartrose
Symptomerne på hofteartrose varierer fra person til person. Nogle oplever kun lette gener, mens andre får smerter og nedsat funktion i hverdagen.
Typiske symptomer kan være:
Smerter i lysken: Ofte dybt fortil i hoften. Smerterne kan også mærkes i låret, balden eller omkring knæet.
Nedsat bevægelighed: Især indadrotation og fleksion i hofteleddet kan være begrænset.
Stivhed efter hvile: Hoften kan føles stiv om morgenen eller efter længere tids stillesiddende aktivitet.
Smerter ved belastning: Eksempelvis under gang, på trapper eller ved længere tids stående aktivitet.
Besvær med daglige aktiviteter: Det kan blive vanskeligere at tage strømper på, komme ind og ud af bilen eller gå længere ture.
Symptomerne kan svinge over tid, og perioder med flere smerter betyder ikke nødvendigvis, at artrosen er blevet værre.
Det er vigtigt at huske, at disse symptomer ikke i sig selv beviser, at man har hofteartrose. Andre tilstande omkring hoften og lænden kan give lignende gener. En klinisk undersøgelse kan hjælpe med at afklare årsagen.
Hvordan undersøges hofteartrose?
En vurdering af mulig hofteartrose begynder med en samtale om symptomer, deres udvikling og betydningen for daglige aktiviteter. Derefter undersøges blandt andet hofteleddets bevægelighed, muskelstyrke og funktion.
Ved hofteartrose ses ofte nedsat indadrotation og fleksion, men disse fund er ikke i sig selv tilstrækkelige til at stille diagnosen.
Er et røntgenbillede nødvendigt?
Hos personer over 45 år med aktivitetsrelaterede ledsmerter og ingen eller kortvarig morgenstivhed kan hofteartrose ofte vurderes klinisk uden røntgenundersøgelse.
Røntgen kan være relevant, hvis symptomerne er atypiske, diagnosen er usikker, eller der er behov for yderligere udredning. Det er dog vigtigt at forstå, at graden af artroseforandringer på et røntgenbillede ikke nødvendigvis svarer til smerternes intensitet.
En grundig undersøgelse skal også hjælpe med at afklare, om symptomerne kan skyldes andre forhold, eksempelvis seneproblemer omkring hoften eller smerter med relation til lænden.
Træning og behandling ved hofteartrose
Der findes flere muligheder for at mindske generne ved hofteartrose og forbedre funktionen i hverdagen. Behandlingen tager udgangspunkt i den enkeltes symptomer, aktivitetsniveau og ønsker.
Træning er en central del af behandlingen
Målrettet træning kan forbedre muskelstyrke, bevægelighed og funktion samt mindske smerter hos mange med hofteartrose.
Træningen kan blandt andet bestå af:
Styrketræning: Øvelser for musklerne omkring hoften, låret og bækkenet.
Konditionstræning: Eksempelvis cykling, gang eller træning i vand.
Bevægelighedstræning: Øvelser, der hjælper med at vedligeholde hofteleddets bevægelighed.
Funktionel træning: Eksempelvis at rejse sig fra en stol, gå på trapper og forbedre balancen.
Træningen bør tilpasses individuelt og justeres gradvist. Det er ikke nødvendigvis farligt at opleve lette smerter under træning, men belastningen skal tilpasses, hvis symptomerne bliver markant værre eller ikke falder til ro igen.
Osteopatisk og manuel behandling
Manuel behandling, eksempelvis ledmobilisering og behandling af bløddele, kan i nogle tilfælde bruges som supplement til træning med henblik på at lindre symptomer og forbedre bevægeligheden.
Der er dog ikke tilstrækkelig dokumentation for, at manuel behandling alene er en effektiv behandling af hofteartrose. Den bør derfor ikke stå alene, men indgå i et forløb med information, relevante øvelser og tilpasning af aktiviteter.
Andre muligheder
Ved overvægt kan et vægttab bidrage til at mindske symptomerne og forbedre funktionen. Smertestillende medicin kan i nogle situationer også være relevant efter en lægefaglig vurdering.
Det vigtigste er at finde en strategi, som gør det muligt at bevare en aktiv hverdag med så få begrænsninger som muligt.
Hvornår er en hofteoperation relevant?
En diagnose med hofteartrose betyder ikke automatisk, at man skal opereres. Mange mennesker kan leve et aktivt liv med artrose, især når træning, information og tilpasning af aktiviteter indgår i behandlingen.
En operation med indsættelse af en kunstig hofte kan komme på tale, hvis smerter og funktionsbegrænsninger påvirker livskvaliteten væsentligt, og relevant ikke-kirurgisk behandling ikke har givet tilstrækkelig bedring.
Beslutningen træffes på baggrund af en samlet vurdering af symptomer, funktion, billeddiagnostiske fund, helbred og patientens egne ønsker.
Det er derfor ikke graden af slidgigt på et røntgenbillede alene, der afgør, om en operation er nødvendig.
En hofteoperation kan give betydelig smertelindring og forbedret funktion hos mange patienter, men som ved alle operationer er der også risici, som skal drøftes med den behandlende læge.
Hvornår bør du søge hjælp?
Hvis du oplever vedvarende smerter i hoften, tiltagende stivhed eller begrænsninger i dine daglige aktiviteter, kan det være relevant at få hoften undersøgt.
En undersøgelse kan hjælpe med at afklare, om symptomerne passer med hofteartrose, eller om der kan være andre årsager til dine gener.
Ved pludseligt opståede, kraftige hoftesmerter, manglende evne til at støtte på benet, mistanke om brud eller et varmt, hævet led ledsaget af feber bør du søge hurtig lægelig vurdering.
Du kan også læse mere om undersøgelse og behandling af hoftesmerter i Odense.
Hos Friis Hansen Osteopati tager vi udgangspunkt i dine symptomer, din funktion og dine ønsker til hverdagen. Målet er at skabe overblik og lægge en realistisk plan for det videre forløb.
Kontakt Friis Hansen Osteopati på telefon 26288919 for tidsbestilling.