Slidgigt i knæet – hvad kan du selv gøre?
Slidgigt i knæet, også kaldet knæartrose, er en almindelig tilstand, især hos midaldrende og ældre. Den kan give smerter, stivhed og besvær med aktiviteter som at gå på trapper, rejse sig fra en stol eller gå længere ture.
Men slidgigt betyder ikke, at knæet er slidt op, eller at du skal holde op med at bruge det. Tværtimod er bevægelse og målrettet træning blandt de vigtigste tiltag, når man vil mindske generne og bevare en aktiv hverdag.
Der er heller ikke altid en direkte sammenhæng mellem de forandringer, man kan se på et røntgenbillede, og hvor mange smerter man oplever.
I denne artikel får du konkrete råd til, hvordan du kan håndtere knæartrose, hvilke former for træning der kan hjælpe, og hvornår det er relevant at få knæet undersøgt.
Hvad sker der i knæet ved slidgigt?
Slidgigt, eller artrose, er en tilstand, hvor der gradvist sker forandringer i knæleddets brusk, knoglevæv og andre strukturer omkring leddet.
Brusken kan blive tyndere, knoglen under brusken kan forandre sig, og der kan opstå perioder med irritation i leddet. Det kan medføre smerter, stivhed og nedsat bevægelighed.
Men slidgigt betyder ikke, at knæet er slidt op.
Mange mennesker har artroseforandringer uden at opleve væsentlige smerter. Omvendt kan man have betydelige gener, selvom forandringerne på et røntgenbillede er forholdsvis beskedne.
Smerterne afhænger derfor ikke kun af brusken, men også af blandt andet leddets øvrige væv, muskelstyrke, belastning og kroppens smerteregulering.
Det er vigtigt at vide, at et knæ med slidgigt stadig har godt af at blive brugt. Tilpasset fysisk aktivitet og styrketræning kan forbedre knæets funktion og mindske smerterne, selvom de strukturelle forandringer ikke nødvendigvis forsvinder.
1. Hold dig i bevægelse
Når knæet gør ondt, kan det være fristende at undgå aktiviteter, der fremkalder smerter. Men ved slidgigt er det som regel bedre at holde sig i gang end at skåne knæet fuldstændigt.
Regelmæssig bevægelse kan hjælpe med at mindske stivhed, bevare bevægeligheden og forbedre din funktion i hverdagen.
Find en aktivitet, der passer til dig
Gang, cykling, svømning og andre former for motion kan være gode muligheder. Det vigtigste er ikke, hvilken aktivitet du vælger, men at den passer til dit niveau, og at du kan holde fast i den.
Du behøver ikke begynde med lange gåture eller hård træning. Korte ture og små mængder aktivitet fordelt over dagen kan være et godt udgangspunkt.
Må det gøre ondt at bevæge sig?
Lettere smerter under aktivitet betyder ikke nødvendigvis, at du skader knæet. Ved slidgigt kan det være acceptabelt at mærke noget ubehag, mens du bevæger dig.
Vær dog opmærksom på, hvordan knæet reagerer bagefter. Hvis smerterne eller hævelsen tiltager betydeligt og ikke falder tilbage til dit sædvanlige niveau, kan det være relevant at reducere belastningen.
Målet er at finde en mængde aktivitet, som du kan gennemføre regelmæssigt, og gradvist bygge videre derfra.
2. Styrk musklerne omkring knæet
Styrketræning er en af de bedst dokumenterede behandlinger ved slidgigt i knæet. Når musklerne omkring knæ og hofte bliver stærkere, kan det forbedre din evne til at klare hverdagens belastninger.
Det gælder især musklerne på forsiden og bagsiden af låret samt omkring hoften.
Hvilke øvelser kan du lave?
Der findes mange gode øvelser, og du behøver ikke nødvendigvis træne i et fitnesscenter.
Du kan eksempelvis begynde med:
Rejse og sætte sig fra en stol: En enkel øvelse, som træner benstyrke og funktion.
Step-ups: Træd op og ned fra et lavt trin med kontrol.
Knæstræk: Træn lårets forside ved at strække knæet mod passende modstand.
Benpres eller squat: Øvelser, hvor du gradvist kan øge belastningen, efterhånden som du bliver stærkere.
Start med et niveau, som passer til din nuværende styrke og dine symptomer. Træningen må gerne være udfordrende, men skal kunne gennemføres med god kontrol.
Hvor ofte bør du træne?
For mange vil styrketræning to til tre gange om ugen være et godt udgangspunkt. Belastningen og antallet af gentagelser kan øges gradvist i takt med, at du bliver stærkere.
Det er ikke nødvendigt, at alle øvelser er fuldstændig smertefri. Lettere, forbigående smerter kan være acceptable, men ved tydelig forværring eller øget hævelse bør træningen tilpasses.
Det vigtigste er, at du finder en træningsform, som du kan fortsætte med over tid. Regelmæssighed betyder mere end at gennemføre et perfekt træningsprogram.
3. Tilpas belastningen i hverdagen
Når du har slidgigt i knæet, kan nogle aktiviteter være mere krævende end andre. Det gælder eksempelvis trapper, længere gåture, havearbejde eller aktiviteter, hvor du skal rejse og sætte dig mange gange.
Det betyder ikke, at du skal undgå disse aktiviteter. Men det kan være en fordel at tilpasse belastningen, især i perioder hvor knæet er mere smertefuldt.
Fordel aktiviteterne over dagen
Hvis du oplever, at knæet bliver mere ømt efter længere tids aktivitet, kan det hjælpe at dele aktiviteterne op i kortere perioder.
Det kan eksempelvis være bedre at gå to kortere ture end én lang, hvis den lange tur medfører en tydelig forværring af dine symptomer.
Tilpas aktiviteten på dårlige dage
Knæartrose kan give perioder med flere smerter og øget stivhed. Det er almindeligt, at symptomerne varierer fra dag til dag.
På dage med flere gener kan du midlertidigt reducere belastningen, vælge lettere aktiviteter eller justere dine øvelser.
Det er sjældent nødvendigt at holde sig helt i ro. Bevægelse inden for din aktuelle tolerance kan fortsat være en fordel.
Byg gradvist op igen
Når symptomerne falder til ro, kan du begynde at øge aktivitetsniveauet igen.
Det langsigtede mål er ikke at blive bedre til at skåne knæet, men at forbedre dets evne til at håndtere de aktiviteter, du gerne vil kunne udføre.
Hvis knæet bliver ved med at hæve eller reagere kraftigt på almindelig belastning, bør det vurderes nærmere.
4. Hvad betyder vægten for knæet?
Kropsvægten kan have betydning for både udviklingen af knæartrose og de symptomer, man oplever. Når vi går, står og bevæger os, udsættes knæleddet for belastninger, som blandt andet påvirkes af vores kropsvægt.
Overvægt er forbundet med en øget risiko for knæartrose. Sammenhængen handler dog ikke kun om den mekaniske belastning af knæet. Fedtvæv kan også påvirke kroppens inflammatoriske processer, som muligvis spiller en rolle ved udviklingen af slidgigt.
Kan vægttab mindske knæsmerter?
Hvis du lever med overvægt og har gener fra knæartrose, kan et vægttab være med til at reducere smerterne og forbedre din funktion i hverdagen.
Selv et moderat vægttab kan have en positiv effekt, og for nogle vil en kombination af vægttab og regelmæssig træning give en større forbedring end træning alene.
Men vægttab er ikke en forudsætning for at få det bedre.
Uanset kropsvægt kan styrketræning, fysisk aktivitet og tilpasning af belastningen være med til at forbedre knæets funktion.
Find en løsning, der passer til dig
Hvis vægttab er relevant, bør det ske på en måde, der er realistisk og kan fastholdes over tid.
Målet er ikke nødvendigvis et bestemt tal på vægten, men at mindske symptomerne og skabe bedre muligheder for at leve et aktivt liv.
Hvornår bør du søge hjælp?
Slidgigt i knæet kan give perioder med både flere og færre symptomer. Det er almindeligt at opleve stivhed, smerter ved belastning og dage, hvor knæet fungerer dårligere end normalt.
Men hvis smerterne bliver vedvarende, tiltager eller begynder at begrænse din hverdag betydeligt, kan det være en god idé at få knæet undersøgt.
En grundig undersøgelse kan hjælpe med at afklare, om symptomerne passer med knæartrose, eller om der kan være andre årsager til smerterne.
Hvornår bør du kontakte lægen?
Du bør søge hurtig lægelig vurdering, hvis knæet pludselig bliver meget hævet, varmt og rødt, især hvis du samtidig har feber eller føler dig alment syg.
Det samme gælder, hvis du efter en akut skade har stærke smerter eller ikke kan støtte på benet.
Oplever du en markant og uforklarlig forværring af symptomerne, bør du også få knæet vurderet.
Hvornår kan behandling være relevant?
Hvis knæsmerterne begrænser dine daglige aktiviteter, eller du er usikker på, hvordan du skal træne og belaste knæet, kan en individuel undersøgelse være et godt udgangspunkt.
Det handler ikke nødvendigvis om at fjerne alle smerter, men om at forbedre din funktion og finde løsninger, der hjælper dig med at leve det liv, du gerne vil.
Hvordan arbejder jeg med knæartrose?
Når du kommer til mig med knæsmerter, begynder vi med en samtale om dine symptomer, hvordan de har udviklet sig, og hvordan de påvirker din hverdag.
Derefter undersøger jeg knæets bevægelighed, funktion og belastningstolerance. Vi ser også på, hvilke aktiviteter der giver problemer, og hvad du gerne vil kunne igen.
Hvis dine symptomer passer med knæartrose, taler vi om, hvad det betyder for dig, og hvilke muligheder du har for at få det bedre.
Behandlingen tager udgangspunkt i dine behov og kan omfatte manuel behandling som supplement, øvelser og rådgivning om træning og belastning. Ved knæartrose er regelmæssig træning og fysisk aktivitet centrale elementer i behandlingen.
Jeg lægger vægt på, at du forstår dine symptomer og føler dig tryg ved den plan, vi lægger sammen. Vi tilpasser planen undervejs efter dine fremskridt og behov.
Mit mål er ikke blot at mindske dine smerter, men også at hjælpe dig med at bevare en aktiv hverdag og kunne gøre de ting, der betyder noget for dig.
Vil du vide mere om, hvordan jeg undersøger og behandler knæproblemer?
Læs mere på min side om Knæsmerter i Odense.