Smerter på ydersiden af hoften – årsager og behandling
Smerter på ydersiden af hoften er en almindelig problemstilling, især hos midaldrende og ældre. Smerterne kan gøre det ubehageligt at ligge på siden, gå længere ture, gå på trapper eller stå på ét ben.
Mange beskriver en ømhed på ydersiden af hoften, som nogle gange kan stråle ned langs lårets yderside. Symptomerne kan udvikle sig gradvist og variere afhængigt af, hvor meget hoften belastes.
En hyppig årsag er irritation og belastningsrelaterede forandringer i senerne fra baldemusklerne, som hæfter på den store knoglefremspring på ydersiden af lårbenet. Tilstanden omtales ofte som gluteal tendinopati eller Greater Trochanteric Pain Syndrome (GTPS).
Men smerter på ydersiden af hoften kan også have andre årsager. Derfor er det vigtigt at vurdere symptomerne og hoftefunktionen, før man vælger behandling.
Heldigvis kan mange opleve bedring gennem målrettet træning, tilpasning af belastningen og relevant vejledning.
I denne artikel gennemgår jeg de typiske symptomer, mulige årsager, hvad du selv kan gøre, og hvornår det er relevant at få hoften undersøgt.
Hvad skyldes smerter på ydersiden af hoften?
På ydersiden af hoften findes et knoglefremspring, som kaldes trochanter major. Her hæfter blandt andet senerne fra baldemusklerne gluteus medius og gluteus minimus.
Disse muskler er vigtige for at stabilisere bækkenet, når vi går, står på ét ben eller bevæger os på trapper.
Gluteal tendinopati
En hyppig årsag til smerter på ydersiden af hoften er belastningsrelaterede forandringer i senerne fra baldemusklerne. Tilstanden kaldes gluteal tendinopati.
Smerterne kan opstå, når belastningen overstiger det, senerne aktuelt kan håndtere. Det kan eksempelvis ske efter ændringer i fysisk aktivitet eller ved gentagen belastning over længere tid.
Senerne kan også blive irriterede af tryk og kompression, blandt andet når man ligger på den smertefulde side eller står med hoften skudt ud til siden.
Hvad med slimsækken?
Tidligere blev smerter på ydersiden af hoften ofte forklaret som betændelse i slimsækken ved trochanter major.
Slimsækken kan være involveret, men i mange tilfælde spiller forandringer i baldemusklernes sener en væsentlig rolle. Derfor bruger man ofte den samlede betegnelse Greater Trochanteric Pain Syndrome (GTPS).
Andre mulige årsager til smerter på ydersiden af hoften
Selvom gluteal tendinopati er en hyppig årsag til smerter på ydersiden af hoften, kan lignende symptomer opstå ved andre tilstande.
Hofteartrose giver ofte smerter i lysken, men kan også medføre smerter på ydersiden af hoften, i ballen eller ned mod knæet.
Smerter fra lænderyggen kan stråle til hoften og lårets yderside. I nogle tilfælde kan der være føleforstyrrelser eller tegn på nervepåvirkning.
Andre muskel- og senetilstande omkring hoften og bækkenet kan give lignende symptomer.
Mere sjældent kan smerterne skyldes en knoglestressskade, særligt ved tiltagende belastningssmerter eller problemer med at støtte på benet.
Smerternes placering er derfor ikke tilstrækkelig til at stille en diagnose. En klinisk undersøgelse kan hjælpe med at afklare årsagen og behovet for yderligere udredning.
Hvilke symptomer er typiske ved GTPS?
Ved Greater Trochanteric Pain Syndrome (GTPS) sidder smerterne typisk på ydersiden af hoften, omkring det knoglefremspring, der kaldes trochanter major.
Smerterne kan være lokale, men nogle oplever også, at de breder sig ned langs lårets yderside.
Typiske symptomer og situationer, der fremkalder smerter:
At ligge på den smertefulde side: Direkte tryk mod hoften kan være ubehageligt og forstyrre nattesøvnen.
At gå på trapper eller op ad bakke: Belastningen på hoftens stabiliserende muskler og sener øges.
At stå på ét ben: Eksempelvis når du tager bukser på eller står længere tid på det samme ben.
At gå eller løbe længere ture: Smerterne kan tiltage, når belastningen overstiger det, hoften aktuelt kan håndtere.
At sidde med benene over kors: Denne stilling kan øge kompressionen omkring senerne på hoftens yderside.
Ved en klinisk undersøgelse finder man ofte ømhed ved tryk omkring trochanter major. Smerter kan også fremkaldes ved bestemte belastningstests af hoftens muskler.
Symptomerne kan variere fra person til person, og flere andre tilstande kan give lignende gener. Derfor kan GTPS ikke diagnosticeres alene ud fra smerternes placering eller de aktiviteter, der fremkalder dem.
Hvad kan du selv gøre ved smerter på ydersiden af hoften?
Hvis dine smerter skyldes gluteal tendinopati eller GTPS, kan du ofte selv gøre en del for at mindske generne og forbedre hoftens funktion.
Det handler især om at tilpasse belastningen, reducere uhensigtsmæssigt tryk mod senerne og gradvist opbygge styrke.
1. Undgå unødigt tryk på hoftens yderside
Senerne fra baldemusklerne kan være følsomme over for kompression. Derfor kan bestemte stillinger forværre symptomerne.
Prøv eksempelvis at:
Undgå at stå længe med vægten på det ene ben og hoften skudt ud til siden.
Undgå at sidde med benene over kors, hvis det fremkalder smerter.
Ligge på den mindst smertefulde side med en pude mellem knæene, så det øverste ben får støtte. Rygleje kan også være en mulighed.
Du behøver ikke undgå disse stillinger for altid, men en midlertidig tilpasning kan være nyttig, mens symptomerne er mest udtalte.
2. Tilpas din daglige aktivitet
Gang, trapper og andre aktiviteter er som udgangspunkt ikke skadelige, men den samlede belastning kan være for høj i en periode.
Hvis en længere gåtur giver betydelig forværring, kan du prøve kortere ture og gradvist øge distancen igen.
Vær også opmærksom på, hvordan hoften reagerer senere samme dag og den følgende morgen.
3. Opbyg styrke gradvist
Målrettet styrketræning af hoftens muskler er en vigtig del af behandlingen ved gluteal tendinopati.
Træningen kan begynde med lettere øvelser og gradvist udvikles til mere krævende belastninger, eksempelvis stående hofteøvelser, step-ups og andre funktionelle styrkeøvelser.
Det er vigtigt, at øvelser og belastning tilpasses dit aktuelle niveau. Der findes ikke ét træningsprogram, som passer til alle.
4. Vær forsigtig med kraftig udspænding
Ved gluteal tendinopati kan visse udspændingsøvelser øge kompressionen af senerne på hoftens yderside.
Kraftig udspænding af baldemuskulaturen, hvor benet føres ind foran kroppen, kan derfor forværre symptomerne hos nogle.
Det betyder ikke, at udspænding altid er forkert, men at den bør tilpasses symptomerne og ikke nødvendigvis være førstevalg ved GTPS.
Giv det tid
Senebesvær kan tage tid at komme sig over. Målet er ikke nødvendigvis at undgå enhver smerte, men at finde et aktivitets- og træningsniveau, hvor symptomerne er acceptable og ikke forværres vedvarende.
Regelmæssig, gradvist øget træning er ofte vigtigere end at forsøge at finde én bestemt øvelse, der hurtigt fjerner smerterne.
Hvornår bør du søge hjælp?
Smerter på ydersiden af hoften er ofte belastningsrelaterede og kan i mange tilfælde bedres gennem tilpasset aktivitet og målrettet træning.
Hvis smerterne fortsætter, bliver værre eller begynder at begrænse din hverdag betydeligt, kan det være relevant at få hoften undersøgt.
Det gælder også, hvis du er usikker på, om smerterne kommer fra hoftens sener, selve hofteleddet eller lænderyggen.
Hvornår bør du kontakte lægen?
Du bør søge hurtig lægelig vurdering, hvis:
Du efter et fald eller en skade har stærke hoftesmerter eller ikke kan støtte på benet.
Du oplever tiltagende, dybe hoftesmerter ved belastning, især hvis du også får smerter ved almindelig gang eller i hvile. Det kan give mistanke om en knoglestressskade.
Hoften bliver meget smertefuld, og du samtidig har feber eller føler dig alment syg.
Du oplever nyopstået eller tiltagende kraftnedsættelse eller føleforstyrrelser i benet.
Pludselig manglende evne til at støtte på benet efter et fald, eller nyopståede problemer med vandladning eller følelsesløshed i skridtet sammen med ryg- og bensymptomer, kræver akut lægelig vurdering.
Hvornår kan behandling være relevant?
Hvis smerterne påvirker din søvn, dine gåture eller din evne til at være fysisk aktiv, kan en individuel undersøgelse hjælpe med at afklare årsagen og lægge en plan for det videre forløb.
Målet er ikke blot at dæmpe smerterne, men også at forbedre hoftens funktion og hjælpe dig tilbage til de aktiviteter, du gerne vil kunne udføre.
Hvordan arbejder jeg med hoftesmerter?
Når du kommer til mig med hoftesmerter, begynder vi med en samtale om dine symptomer, hvordan de er opstået, og hvordan de påvirker din hverdag.
Derefter undersøger jeg blandt andet hoftens bevægelighed, muskelstyrke og funktion. Afhængigt af symptomerne kan det også være relevant at undersøge lænderyggen og vurdere, om der er tegn på nervepåvirkning.
Undersøgelsen skal hjælpe med at afklare, om smerterne eksempelvis kan være relateret til glutealsenerne, hofteleddet eller andre strukturer.
På baggrund af undersøgelsen lægger vi sammen en plan, der passer til dig og dine behov.
Ved gluteal tendinopati vil rådgivning om belastning og gradvis styrketræning typisk være centrale elementer. Manuel behandling kan i nogle tilfælde bruges som supplement til at lindre symptomer, men erstatter ikke den aktive indsats.
Jeg lægger vægt på, at du forstår dine symptomer og føler dig tryg ved planen. Vi tilpasser forløbet undervejs efter din udvikling og dine mål.
Mit mål er at hjælpe dig med at få en mere velfungerende hofte, så du kan vende tilbage til de aktiviteter, der betyder noget for dig.
Vil du vide mere om, hvordan jeg undersøger og behandler hofteproblemer i klinikken?
Læs mere på min side om Hoftesmerter i Odense.