Smerter i akillessenen

Behandling af smerter i akillessenen

 

Mange løbere har oplevet smerter fra akillessenen. De kommer typisk efter en ændring af løbesko, underlag eller træningsmængde. Hos langt de fleste forsvinder smerterne dog i løbet af 24-48 timer, og kroppen kan således selv hele skaden. Hos enkelte er smerterne dog ikke forsvundet i løbet af to døgn. I stedet er de til stede hver morgen, når man træder ud af sengen.

I dette tilfælde bør man tage situationen mere alvorligt. På klinikken har jeg ofte set folk med akillessmerter, som har stået på igennem mange måneder. Og ofte har folk selv behandlet med massage, is og – selvfølgelig ingen motion.

Men dette er næppe den rette medicin, især hvis der er tale om akilles tendinopati. Symptomerne på tendinopati er stivhed og smerter i akillessenen om morgenen. Den bliver dog bedre, når man går lidt rundt. Generelt mindskes smerterne under fysisk aktivitet, men vender tilbage, når man holder sig i ro. Smerter kan være lokaliseret hele vejen fra hælen og op til muskel-sene-overgangen. Ofte vil man kunne udpege smertestedet meget præcist, og det vil være ømt at trykke på.

Årsagen til smerterne er gentagne overrivninger i akillessenen, og når senen ikke får lov til at regenerere ordentligt mellem træningspassene, vil den samlede mængde af overrivninger til sidst udløse smerter.

Hvad kan man selv gøre, når man har smerter i akillessenen?

”Alfredsons painful heeldrop” har vist sig at være effektiv mod smerter i akillessenen. Øvelserne laves 2 gange dagligt med 3 x 15 gentagelser. Øvelserne laves både på strakt og bøjet knæ. Det øjeblik man kan udføre øvelserne smertefrit, skal man tilføje yderligere vægt. Der er bred enighed om, at vejen frem er excentrisk styrketræning. I forskellige forsøg har man sammenholdt forskellige former for styrketræning i forbindelse akillessenesmerter. Disse har sammenstemmende vist, at excentrisk træning stimulerer en øget heling af senen i højere grad end koncentrisk træning.

Hvilken form for excentrisk træning, man skal vælge, kan debatteres; men personligt anbefaler jeg altid ”Alfredsons painful heeldrop”, hvor man stiller sig med hælen ud over eksempelvis et trappetrin og vipper op og ned. Effekten af denne øvelse er nemlig godt dokumenteret både på kort sigt samt ved et fem års follow-up studie. Øvelserne laves to gange dagligt, og der laves 3 x 15 gentagelser både på strakt og bøjet knæ. Det øjeblik hvor man kan udføre øvelserne smertefrit, skal man tilføje yderligere vægt med enten en vægtstang, en træningsvest eller håndvægte. Start med 5-10 kilo, indtil at øvelsen bliver smertefuld igen. Når du kan udføre øvelsen smertefrit, tilføjer du igen yderligere vægt – dog max 60 kg. Dette program skal køre i seks uger, hvorefter man vurderer effekten. Er der en god effekt, fortsætter man yderligere seks uger.

Er der til gengæld ingen effekt, bør man tage kontakt til en læge eller osteopat. Her vil en gennemgang af ledbevægeligheden i fod, ankel, knæ, hofte og bækken danne grundlag for den videre behandling. Ofte ser man nedsat bevægelighed i bækkenet og anklen, som kan øge spændingen i akillessenen. Når eventuelle fejlstillinger og bevægeindskrænkninger er korrigeret, bør man hurtigt kunne opleve effekt af “Alfredsons painful heeldrop”. Det skal dog siges, at den bedste effekt ved ovenstående træningsprogram opnås, hvis selve skaden er lokaliseret midt på akillessenen. Er skaden derimod lokaliseret ved tilhæftningen på hælknoglen, falder succesraten ved ovenstå- ende træningsprogram