Løberknæ

Symptomerne ved løberknæ er smerter ved knæets laterale side – ydersiden. Smerterne kommer i forbindelse med løb, og området kan efterfølgende være irriteret. Normalt har man ingen smerter, når man er i hvile. Under løbeturen opstår smerterne især i forbindelse med bakkeløb, eller hvis man løber i langsomt tempo. Der er forskellige teorier omhandlende disse smerter. Nogle forskere mener, at det drejer sig om en friktionsinduceret irritation af den iliotibiale sene – dér hvor senen gnider mod den nederste del af lårbensknoglen. Andre tror i stedet, at der er tale om en afklemning af senen, der sker, når knæet er bøjet ca. 30 grader. Dette forklarer, hvorfor smerterne stiger ved bakkeløb og løb i nedsat tempo. Endelig er der teorien om, at smerterne kommer fra nogle af de omkringliggende fedtpuder og bindevævsstrøg, som bliver komprimeret under løb. Det sande historie er nok, at alle tre teorier kan være rigtige. Man er ikke helt klar over de helt præcise mekanismer i forbindelse med løberknæet; men der ser ud til at være en sammenhæng mellem knæsmerterne og svaghed omkring hoftens abduktorer – udadfører. Ligeledes bør man kigge på den generelle bevægelighed i bækken, hofte, knæ og ankel.

Hvad kan man selv gøre?

Spænd op i kroppen, som var det en planke, hvor hovedet er en forlængelse af denne. Stram ryg- og mavemuskulatur og stabilisér kroppen. Læg derefter vægten over på den ene albue og drej hele kroppen som én enhed. Rul derefter tilbage og videre over på den anden side. Hver stilling bør holdes i minimum 5 sekunder. Man kan selv starte op med træning af især hoftemuskulaturen. Du kan her ser nogle af øvelserne til at styrke den. Desuden bør man kigge sin træningsdagbog igennem. Har man øget sin træningsmængde markant, skiftet til andre løbesko eller ændret løberute til en mere kuperet terræn, bør man reagere. Afhængigt af smerterne kan det være nødvendigt at aflaste knæet. Dette betyder dog ikke, at man ikke må motionere. I dette tilfælde er cykling og svømning de bedste alternativer, da de biomekanisk adskiller sig meget fra løb. I forhold til cykling skal man være påpasselig med at køre i for tungt et gear, da det vil stresse patellasenen – (den, dér strækker sig fra knæskallen) – og potentielt give knæsmerter. Som osteopat kigger jeg ved løberknæ især på biomekanikken mellem ankel, knæ, hofte og lænd. Ofte vil man se en nedsat bevægelighed i ét eller flere af disse led. Dette skal adresseres for at kunne normalisere musklernes arbejde over knæet.