Knæhasen er et sted, hvor løbere kan opleve smerter – og ofte er disse relateret til muskler og sener. Musklerne, der her er tale om, er primært vores store hasemuskler: (biceps femoris, semitendidinosus og semimembranosus) og sekundært den mindre popliteusmuskel. Under løb har vores hasemuskler blandt andet den funktion, at de bremser underbenet og forhindrer, at vi overstrækker knæet lige før landingen. Og jo hurtigere vi løber, jo mere kraft skal musklerne bruge på at bremse underbenet. Hvis musklerne ikke er i stand til at bremse underbenet, vil det typisk give en overrivning af en eller flere muskelfibre – det vi kender som en fibersprænging i musklen. Dette ses ofte ved fuld sprint eller pludselig acceleration. Hos løbere, der holder et mere roligt og jævnt tempo, kan man dog også se problemer fra knæhasen. Især biceps femoris tendinopati er kendt hos løbere. Har man tidligere haft skader i hasemuskulaturen eller træningspas med mange temposkift, kan dette udløse en irritation af biceps femoris-senen. Smerterne er lokaliseret i knæhasen og ofte i den udvendige del af knæhasen. Smerterne er ikke konstante, men vil ofte komme i forbindelse med en løbetur. Det er ikke ualmindeligt at høre, at man sagtens kan løbe ture, hvor man ikke mærke smerter; men ofte hænger det sammen med tempoet på turen. Som tidligere beskrevet øges muskelaktiviteten i biceps femoris nemlig, når løbetempoet øges.

Er du tvivl om, hvorvidt dine smerter skyldes en biceps femoris tendinopati, kan du forsøge at stresse musklen lidt. Dette gøres bedst ved at prøve at bøje knæet under modstand. Få en ven til at holde igen på underbenet, mens du prøver at bøje knæet. Hvis dette fremprovokerer de samme smerter, som du oplever på løbeturen, tyder dette på en tendinopati.

Dine knæsmerter kan også være udløst af en uhensigtsmæssig biomekanik i de omkringliggende led (ankel, hofte, bækken og lænd), så det er altid en god idé at få undersøgt dine smerter nærmere, hvis smerterne ikke går væk igen