Hold styr på dine løbesko og din løbeform

Er løbeudstyret i orden?

 

Det er blevet lunere i vejret, og det bringer som regel mere trængsel på løbestierne med sig. Og det er super fedt, at der er så mange motionister derude – men det betyder dog også at jeg får mere travlt i klinikken. For nu begynder de forskellige overbelastningsskader at dukke op. Ofte er disse betinget af enten: a) dårlig form, b) dårligt udstyr eller c) dårlig form OG dårligt udstyr. Det er derfor tid til lidt selvransagelse…..

Hvad bør du selv overveje for at forhindre løbeskader

De 2 helt overvejende årsager er som tidligere nævnt udstyr og nuværende form. Derfor:

 

  • Er du for ambitiøs i forhold til din nuværende form?

Har du holdt dit løb ved lige hele vinteren, er du formentlig ikke ramt af overbelastningsskader. Men har du derimod holdt pause, bør skrue ned på træningsmængden i starten. Vores krop reagerer hurtigt på inaktivitet, så har du holdt dig fra motion hen over vinteren, kan du ikke forvente at dine led, knogler og muskler kan holde til samme belastning som før du holdt pause. Start derfor op med kortere ture end vanligt, så kroppen får lov til at vænne sig til belastningen igen

  • Er dine løbesko slidt ned?

En stor del af de skader, som jeg ser, skyldes dårlig løbestil eller dårlige løbesko. Ofte laver jeg en løbetest, hvor jeg filmer løbestilen og samtidigt får et indtryk af skoens kvalitet og ofte skyldes skaderne slidte sko. Der er selvfølgelig også folk i klinikken, som har rigtige gode sko – hvor skaden så skyldes svage muskler eller andre ledproblematikker.

MEN størstedelen har enten forkerte sko eller slidte sko. Og er du i tvivl om dine sko, så tag dem med ud til en løbetøjsforretning, der er dygtige til at lave løbestilsanalyser. Så skal du hurtigt få undersøgt om dine sko er slidte eller ej.

 

Løb skal være sjovt, skal give energi og smil på læben. Nogle løber for konkurrencen, andre løber for velværen. Nogle løber, fordi de ikke kan lade være, og nogle løber fordi deres læge har anbefalet det. Uanset årsagen til dit løb, så bør du overveje om din form og dit udstyr kan holde til dit nuværende løbeprogram.

/Anders

Læs Annas oplevelse af osteopatisk behandling

Dette er min varmeste anbefaling af Osteopat Anders Friis Hansen.

Jeg er en ung kvinde på 28 år og har igennem de sidste 5 år kæmpet med tre diskusprolapser, der kom snigende én om året. Jeg har trænet intensivt ved en meget dygtig fysioterapeut, men efter tre års træning og behandling var der behov for en større operation grundet sammenfald i min lænd.

Dette sammenfald medførte mange rygsmerter og udstråling ned i begge ben. Operationen har jeg i dag genoptrænet efter i to år og har langt færre rygsmerter og færre udstrålingsgener. Hertil er jeg nået ved konsekvent træning.

Desværre medførte al denne træning to knæskader, som lægerne forklarede ikke havde noget at gøre med min ryg. Dette betvivlede jeg dog – jeg kunne ikke forstå, at jeg i så ung en alder skulle have så mange uafhængige skader uden at være elitesportsudøver.

Jeg forsøgte at aflaste og træne disse skader væk – men forgæves.
Min fysioterapeut støttede med det samme op om idéen om at få en second opinion hos osteopat Anders Friis Hansen.

Jeg bestilte tid hos Anders Friis Hansen og oplevede fra det øjeblik, jeg trådte ind i behandlingslokalet en meget kompetent, sympatisk og behagelig behandler. Efter at have været hos tre forskellige læger, der alle var enige om, at der ingen sammenhæng var mellem ryg og knæ, var det en befrielse, at opleve, at Anders anskuede min krop som værende en hel sammenhængende krop.  Muskler, knogler, bindevæv, organer og hormoner er alle en del af kroppens balance – og alt dette blev undersøgt og spurgt ind til hos Anders.

Jeg havde mærkbar effekt efter blot én behandling. Jeg var stort set smertefri i mine knæ og mine udstrålingsgener var minimale. Efter to behandlinger var knæsmerter væk! Og det forunderlige var, at Anders ikke havde behandlet mine knæ/ben – men udelukkende min ryg. Denne helhedsorienterede indsats, som Anders arbejder ud fra, gjorde ligeledes at andre problemstillinger samtidig blev behandlet. Små skavanker, som jeg ikke vidste kunne udbedres – og da slet ikke uden jeg nærmest opdagede det, blev behandlet.

Efter fire uger med fire behandlinger var jeg smertefri i alle henseender. Jeg har nu aftalt med min ellers meget dygtige fysioterapeut, at jeg, ind imellem behandlinger hos hende, fortsætter hos Anders en gang imellem.

Yderligere er det et stort plus,  at Anders ved utrolig meget om kroppen i alle henseender og gerne deler ud af sin viden. Ud over at gå fra behandlingen med en krop i bedre balance, er jeg også gået lidt klogere fra Anders’ behandlinger hver gang.

Af hjertet tak til Anders for kompetent, behagelig og effektiv behandling og for endda samtidig at være et så utrolig sympatisk og rart menneske.

Til jer andre: se at få bestilt den tid.

Anna Claudi Tangø

Er en forstuvet ankel “bare” en forstuvet ankel?

Alle har prøvet det: et pludseligt vrid i anklen – og en fod, der hæver til dobbelt størrelse. Men heldigvis ved vi, at det bare går over i løbet af en uges tid – og så er vi tilbage i fuld vigør. Eller hvad?

Ja, du har nok gættet at en forstuvet ankel kan være mere alvorlig end som så.

Ligaments of the ankle.

Rent biomekanisk kan en ankel forstuvning påvirke både knæ, hofte og lænd – såfremt den ikke bliver behandlet rigtigt. Men ser også at risikoen for at forstuve sig ankel igen er fire gange større efterfølgende. Det hænger muligvis sammen med, at vi generelt er for dårlige til at opsøge behandlere, der kan hjælpe os. Men skal alle, der vrider om på foden så virkelig opsøge en osteopat eller en fysioterapeut? Ja…i hvert fald hvis foden hæver meget kraftigt op, og man har smerter i mere end 1 uge efterfølgende. En anden tommelfingerregel kunne ligeledes være følgende: hvis du har så store smerter at du tager på skadestuen – ja så burde du måske også opsøge en osteopat.

Men hvad kan osteopaten gøre ved anklen? Altså, det store problem, der opstår som følge af en ankel forstuvning, er den nedsatte bevægelighed i ankelleddet. Hvis denne ikke behandles korrekt, vil det stresse knæ- og hofteled, og man risikerer at skade disse led. Desuden vil denne nedsatte bevægelighed i anklen slide uhensigtsmæssigt på brusken i ankelleddet, som på længere sigt vil give smerter.

Så gør dig selv den tjeneste at få undersøgt og behandlet din ankel, hvis du har forstuvet den.

/Anders

Hvilket “værksted” bruger du?

Prøv at forestille dig følgende scenarie: Du har bemærket at højre fordæk på din bil er meget slidt. Du beslutter derfor at besøge et autoværksted. I byen findes to mekanikere: Larsen og Jensen.

Larsen har været mekaniker i byen i mange år, og han kigger hurtigt på bilen og vurderer at dæktrykket har været forkert. Han foreslår at I bare skifter dækket og så måler dæktrykket hver 3. uge. Det tiltaler dig, for det er en billig løsning, og Larsen virker som en rar mand

Jensen går mere grundigt til værks. Han undersøger hele bilen og finder, at dækket bliver slidt ned på grund af en defekt støddæmper. Hans forslag er at skifte dæk samt støddæmper. Denne løsning er noget dyrere end Larsens, men fjerner dermed også årsagen til det slidte dæk.

Du vælger i første omgang Larsen, da hans forslag umiddelbart er billigst. Du forlader værkstedet med nye dæk, og bilen kører som en drøm. Du er glad! Desværre opdager du efter nogen tid, at højre fordæk er begyndt at blive slidt igen. Du ringer til Larsen, som foreslår at I skifter dækket igen, men nu holder øje med dæktrykket hver uge. Du synes stadig, at Larsen er en meget rar mand og virker kompetent, så du køber nye dæk og overvåger nu dæktrykket hver uge. Men men…igen viser det sig, at dækket bliver skævt slidt. Nu ringer du igen til Larsen. Og igen foreslår han at skifte dæk og overvåge dæktryk. Og du siger selvfølgelig ja…..eller gør du? Måske tænker du, at det havde været bedre at benytte Jensens forslag, selvom det oprindeligt var dyrere.

Det er selvfølgelig sat lidt på spidsen, for de færreste ville nok fortsætte med at følge Larsens råd. Men så forestil dig, at historien ikke handlede om et slidt dæk, men et hold i nakken. Hvordan ville du så forholde dig? Ville du fortsætte hos Larsen eller Jensen?

Iøvrigt….når vi alligevel taler om biler. Jeg synes det er lidt tankevækkende at vi snildt betaler 5.000 – 10.000 i bilforsikring året i tilfælde af at bilen skulle få en skade. Men hvor mange penge vil vi bruge, hvis vi selv fik en skade?

Nu nærmer skisæsonen sig

 

Så faldt den første sne i år, og landet er dækket af en hvid dyne. Det får tankerne hen på skiferierne, som står for døren. Og hvert år får fysioterapeuter og osteopater hænderne fulde, når danskerne kommer skadede hjem. Det drejer sig her ofte om knæskader, men også håndled, skuldre, ribben og rygsøjle lider.

Nogle af skaderne er meget åbentlyse. Her taler jeg selvfølgelig om knoglebrud eller overrevne ledbånd. Disse skal ofte behandles på sygehuse og medfører efterfølgende en genoptræningsperiode. Men andre skader er måske ikke behandlingskrævende i første omgang. Forstuvninger og småvrid i ledene vil man ofte undlade at gå til lægen, fysioterapeuten eller osteopaten med, men dette kan undertiden være en fejl. Disse kan syne som bagateller, men kan medføre en række kompensationer i kroppen. Lad mig illustrere det med et eksempel:

Et vrid i anklen kan medføre en nedsat bevægelighed. Det tror jeg, at alle med tendens til forstuvninger i anklen kan skrive under på. Den manglende bevægelighed i anklen skal kroppen så opveje ved en øget mobilitet i knæ, hofte eller bækken. Disse led skal således kunne bevæge sig mere end normalt, hvilket kan give smerter fra deres ledbånd og ledkapsel. Derfra kan man se en yderligere øget spænding i omkringliggende muskler og bindevæv, og man vil opleve yderligere smerter.

Det lette råd herfra skal således lyde: Lad være med at falde på ski – men hvis du gør det alligevel, så overvej at opsøge en osteopat bagefter. Osteopater er uddannet i hurtigt at vurdere om din krop har taget skade, eller om du er sluppet godt fra din skiferie.

Rigtig god skiferie til alle

/Anders

Når nakken gør ondt

Smerter i nakken er desværre blevet et meget almindeligt problem. Og det rammer både unge og gamle, mænd og kvinder. Biomekanisk er nakken både en meget mobil og stabil struktur. Denne kombination gør at det er et område med flere forskellige patologier. De mest kendte er selvfølgelig slidgigt og leddegigt (rheumatoid artritis), hvoraf sidstenævnt kan have store konsekvenser for de øverste nakkeled. Desuden er det ikke ualmindeligt at se diskusprolapser i nakken.

Ofte er årsagen til nakkesmerterne dog ikke så alvorlige, og kan fjernes ved kyndig behandling. Årsagen til disse smerter i nakken kan dog være vanskelig at finde – med mindre man går systematisk frem. Smerterne kan groft sagt komme fra et eller flere af følgende strukturer:

  • muskler
  • led, ledbånd og bruskskiver
  • nerver

Man kan derfor også lindre symptomerne ved at behandle på ovennævnte strukturer. Vil man derimod være sikker på en komme sine nakkesmerter til livs, må man også kigge på årsager til smerterne. Og disse behøver ikke at være lokaliseret i nakken.

Sympathetic (red) and parasympathetic (blue) n...

Sympathetic (red) and parasympathetic (blue) nervous system

Ser man eksempelvis på de to øverste nakkehvivler (C1-2), så findes der her en neurologisk forbindelse (det sekundære center for det autonome nervesystem) til flere af vores organer i maven. Er vi derfor irriteret i eksempelvis mavesækken eller tolvfingertarmen, vil dette kunne påvirke de øverste nakkehvivler.

Kigger vi på de nederste halshvivler (C6-7) så er blandt andet bundet både toppen af lungen og kravebenet via nogle ledbånd. Man ser derfor ofte, at biomekaniske forandringer af enten kraveben eller lungen vil kunne fiksere de nederste nakkehvivler og hindre normal bevægelighed i nakken.

En osteopat er trænet i at undersøge kroppen, og herunder nakken, og lede efter årsagen til smerterne. Når vi har fundet den smertefulde struktur,  leder vi videre, til vi har fundet årsagen til at den pågældende stukturen gør ondt. Dette betyder at vi ofte undersøger hele ryggen, bækken, arme og ben. Når vi har fundet årsagen til dine smerten, behandler vi denne. Og da det netop er årsagen vi behandler og ikke blot symptomerne, vil du ofte opleve at osteopati er en mere effektiv behandlingsform.

Men lad mig komme med et eksempel:

En 52-årig kvinde henvender sig med smerter i nakken, og hun føler at nakken er stiv. Hun har haft smerterne i ca. 14 dage.  Hun arbejder til daglig på et kontor, hvor hun sidder foran en pc. For ca. 4 uger siden faldt hun på sin cykel og slog højre side af brystet. Det gav hende smerter ved vejrtrækning i nogle dage, men ellers ingen gener. Hun tager ofte et par Panodil for at kunne flade i søvn.

Da jeg undersøger hende, finder jeg frem til en nedsat bevægelighed af de to nederste nakkehvirvler, samt nedsat bevægelighed i de tre øverste ribben på hendes højre side. Ved at løsne op for bevægeligheden af ribbenene føler hun en lille bedring i bevægelighed af nakken, men smerterne er der stadig. Vi aftaler at hun skal komme igen 7 dage efter.

Ved 2. konsultation er hendes smerter aftaget, men ikke væk. Hun føler en bedring i bevægeligheden i nakken, men er mest opmærksom på hendes smerter. Jeg mobiliserer hendes ribben og strækker bindevævet mellem ribben og nakke. Til slut mobiliseres de nederste nakkehvirvler igen.

Ved 3. konsultation yderligere 7 dage efter er smerterne næsten forsvundet. Hun mærker nu kun smerter, når hun bliver forpustet. Der ses nu normal bevægelighed i nakken, men stadig nedsat bevægelighed af ribben. Disse mobiliseres igen, og kvinden bliver instrueret i nogle hjemmeøvelser. Det aftales, at hun skal komme om 14 dage til kontrol.

Til den endelige kontrol (4. konsultation) er smerterne væk. Kvinden opfordres til at fortsætte med hjemmeøvelserne, men ellers genoptage tidligere funktionsniveau/ fritidsaktiviteter.
Hvad var hendes problem? Da hun faldt på cyklen slog hun sine ribben. Dette gav hende smerter i forbindelse med vejrtrækning og nedsat bevægelighed af ribben. Denne nedsatte bevægelighed gav i løbet af nogle uger et træk i bindevævet mellem ribbenene og de nedre nakkehvirvler, og påvirkede dermed også nakkens bevægelighed. Dette gav hende smerter, når hun skulle bevæge nakken i yderstillinger. Og ved at korrigere hendes oprindelige problem omkring ribbenene, forsvandt hendes smerter.

Hvis du lider at smerter i nakken, er du meget velkommen til at kontakte mig på anders@friishansenosteopati.dk, eller telefon 63 11 11 59

/Anders

Bækkensmerter og osteopati

Bækkensmerter

Bækkensmerter har ofte store konsekvenser for den ramte. Men med en effektiv behandling kan man ofte komme smerterne til livs.

Lad mig først komme med en kort beskrivelse af bækkenet. Bækken består af højre ilium, sacrum og venstre ilium. Tilsammen danner disse 3 led. 2 SI-led som er ægte led, samt et uægte led, symfysis pubicum. Disse tre led giver bækkenet en fleksibilitet, som er vigtig i forhold til stødabsorption og eksempelvis fødsler. Foruden bækkenets 3 led er der både muskler og ledbånd, som spiller en stor rolle i bækkenets funktion. Ledbåndene er aktive i både stødabsorption og stabilitet omkring de tre led, og musklerne er aktive i både stabilitet og mobiliteten af bækkenet. Jeg vil ikke komme med den store anatomiske gennemgang af bækkenet her, men i stedet henvise til andre sider.

Lad mig i stedet komme med en case. En 36-årig kvinde henvender sig med smerter fra højre SI-led. Smerterne er værst, når hun løber, men hun kan mærker dem hele tiden. Hun har født tre børn, seneste fødsel for 11 måneder siden. Har har ikke tidligere har smerter fra bækkenet eller smerter når hun løb. Har ingen tidligere operationer, ulykker eller alvorlige sygdomme.

English: The sacroiliac joint

Hvordan foregår en behandling?

 

1. konsultation

1. konsultation gik med optagelse af anamnese.

Herefter blev muskler, led, ledbånd og nerver gennemgået. Her fandtes en låsning af venstre SI-led samt smerter i hoftens store udadrotator (m. piriformis) i højre side. Der var desuden øget spænding (tonus) i hasemusklerne i venstre ben. Behandlingen i forbindelse med første konsultation var en manipulation og en mobilisering af venstre SI-led, samt normalisering af tonus i hasemusklerne i venstre ben.

2. konsultation

Ved 2. konsultation (7 dage efter 1. konsultation) havde kvinden haft bedring i symptomerne de første 5 dage. Derefter var der kommet smerter igen, dog i meget mindre grad end tidligere.

Der fandtes stadig ømhed i højre hoftes udadrotator (m. pirifomis), dog mildere end første gang. Der var ingen låsninger i venstre sides SI-led, og normal spænding i venstre bens hasemuskler. Behandlingen bestod så af mobilisering af venstre Si-led, samt styrkende øvelser for højre sides piriformis. Kvinden fik desuden udleveret hjemmeøvelser, hvor hun skulle styrke piriformis musklen.

3. konsultation

Ved 3. konsultation ( 11 dage efter 2. konsultation) var smerterne væk. Hun kunne nu løbe uden smerter, og mærkede intet til bækkensmerterne.

Hvad var hendes problem? Låsningen af venstre SI-led gav en nedsat mobilitet i bækkenet. Den mobilitet blev så opnået ved at højre SI-led øgede sin bevægelighed ( blev hypermobil). Den øgede mobilitet gav et øget stræk på ledbåndene ved højre SI-led, især i forbindelse med løb. Og dette stræk udløste smerterne. Dette stræk udløste desuden problemet med piriformis, da denne havde forsøgt at hjælpe med at stabilisere højre SI-led.

Denne case er desuden er godt eksempel på, at årsagen til smerterne ikke altid findes samme sted som selve smerten. I dette tilfælde sad kvindens problem i venstre SI-led, men symptomer kom fra højre SI-led. Havde jeg bare behandlet hendes symptomer, ville hun muligvis være smertefri i nogle uger. Men så ville smerterne komme igen, da det reelle problem ikke var blevet løst.

Jeg talte forleden med kvinden i en anden forbindelse, og 4 måneder efter sidste behandling er hun stadig symptomfri og ivrig motionsløber.

Vil du vide mere?

Læs en introduktion til osteopati

Læs om træning mod rygsmerter

Er osteopati en rigtig uddannelse?

Der har været lidt respons på mit forrige indlæg, så jeg vil gerne uddybe lidt. Folk har spurgt om osteopati er en “rigtig” uddannelse/ videnskab. Og det er det. Men lad mig illustrere ved at sammenligne med to andre sundhedsuddannelser: fysioterapi og kiropraktik

I udlandet er alle tre uddannelser ligeværdigt anerkendte, og en del af sundhedssektoren. En forudsætning for at kunne blive osteopat D.O i Danmark er, at man på forhånd er uddannet læge, fysioterapeut eller kiropraktor. Det er dog vigtig at understrege at osteopati IKKE er en videreuddannelse eller overbygning på læge, fysioterapi eller kiropraktoruddannelsen, men en selvstændig uddannelse.

Fysioterapi læses på forskellige professionshøjskoler, mens kiropraktorstudiet er en universitetsuddannelse. Fysioterapistudiet slutter med en bachelorgrad, og som noget nyt er det muligt at læse videre og opnå en kandidatgrad. Kiropraktorstudiet giver automatisk en kandidatgrad efter endt uddannelse.

Osteopati er i udlandet enten en del af medicinstudiet (i USA) eller læses på college eller universitet. Osteopati kan læses på bachelor, kandidat og master-niveau.I Danmark udbydes uddannelsen via den belgiske skole IAO. Her er det også muligt at læse videre på master-niveau.

Man kan derfor konkludere at den uddannelsesniveauet og videnskaben er veldokumenteret for alle tre uddannelser.

Har du et spørgsmål, som du gerne vil have besvaret eller kommentarer til mit indlæg så skriv endelig
/Anders

Hvad er osteopati?

Osteopati i Odense

Når jeg snakker med venner og familie om osteopati, bliver jeg ofte mødt med et undrende blik. De har aldrig hørt om osteopati, og har faktisk ingen anelse om hvad jeg som osteopat laver. De ved selvfølgelig godt, at jeg behandler folk, som har smerter i bevægeapparatet. Men på hvilken måde eller hvilke type smerter jeg behandler ved de ikke.
Så derfor vil jeg nu begynde at skrive lidt om osteopati, og forhåbentlig besvare en masse spørgsmål.  Så lad mig gå lidt i kødet på osteopatien lige her:

Osteopati er en medicinsk videnskab, der blev grundlagt i slutningen af det 19. århundrede. Den amerikanske læge Andrew Taylor Still var utilfreds med den daværende lægestand, og søgte at finde nye måder at behandle diverse smerter og lidelser. I sin søgen var han vidt omkring og “flirtede” blandt andet med magnetisme og mesmerisme.  Det var dog først da han iagttog de indianske medicinmænd, de såkaldte “bone setters”, at osteopatien begyndte at tage form. Disse bone setters arbejdede med led og knogler, og sammen med Stills egen omfattende viden om anatomi begyndte teorierne at flyde fra Still. Han mente at alle lidelser og sygdomme kunne behandles uden brug af medicin – blot ved at behandle de relevante led og knogler. Han blev dog mødt med skepsis fra andre læger, men langsomt fik han succes med sine teorier. Og i 1892 åbnede han The American School of Osteopathy i Kirksville, Missouri.

Sidenhen har osteopatien udviklet sig meget. Fra AT Stills oprindelige filosofier og til nutidens osteopati er der dog stadig meget bevaret. Det gælder især udvalgte af manuelle teknikker – det vil sige de greb vi bruger, når vi behandler. Og som med den mere traditionelle medicin, er osteopatien også blevet en mere evidens-baseret videnskab. Med udgangspunkt i vores nuværende viden om anatomi, fysiologi og biomekanik, kan man nu teoretisk underbygge de resultater, som en osteopatisk behandling giver. Dette er blandt andet årsagen til den statslige anerkendelse af osteopati, som man kender fra lande som USA, Australien, New Zealand og Storbritannien.

Men hvad er osteopaters kerneområde, og hvorfor skulle man vælge at blive behandlet hos en osteopat?

Vores kerneområde er hele kroppen. Det lyder måske lidt dumt, men osteopater har specialiseret sig i at behandle følgende områder:

  • Det muskuloskeletale system – muskler, knogler og bindevæv
  • Det viscerale system – vores organer og bindevævet omkring
  • Det neurologiske system – vores nervesystem
  • Det kraniosakrale system – primært nervesystem og hormonsystem

Altså kort sagt hele kroppen. Man vil så muligvis finde osteopater som prioriterer enkelte systemer højere, men uddannelsesmæssigt kan en osteopat behandle hele din krop.

Du skal vælge en osteopat, fordi vi er en af de sundhedsprofessioner der favner bredest – både angående vores praktiske håndelag men også den teoretiske viden. I tillæg har de fleste danske osteopater en baggrund som fysioterapeuter, hvilket kun øger den faglige kompetence. Osteopater arbejder desuden udpræget med at fjerne årsagen til smerterne og ikke bare fjerne symptomer. Hvor ofte har man ikke hørt om folk, som har hold i ryggen mange gange om året. Disse folk går til behandling for at få fjernet symptomerne, men får de også fjernet årsagen? Det er nok tvivlsomt, hvis det hold i ryggen kommer tilbage inden for kort tid.

Jeg tror, at det var nok til at starte med. Men skriv endelig spørgsmål til mig, enten her eller på anders@friishansenosteopati.dk. Så vil jeg besvare så godt jeg kan. I den følgende tid vil jeg komme med konkrete eksempler på osteopatiske behandlinger.

God weekend til alle

Anders